Ny dato på liggecykel DM 2015

Vi har desværre været nødt til at aflyse DM, da der var for få tilmeldte. Vi giver dog ikke op af den grund men er klar med en ny weekend, som bliver 19.-20. september 2015. Vi håber, der er flere, der har lyst til at komme der.

Program og sted kommer til at svare til det oprindeligt planlagte, bortset fra at vi selv kommer til at stå for gennemførsel af landevejsløbet. Dette betyder, at der ikke skal betales noget startgebyr, og nok så vigtigt, at vi selv råder over retten til at dispensere for brug af hjelm for velomobilkørere med hood.

Da arrangementet jo bliver en del billigere, har vi besluttet, at deltagelse bliver gratis, i overensstemmelse med opfordringer fra generalforsamlingen om at få brugt noget af formuen.

Tilmelding sker ved en mail til oesteraa@gmail.com senest søndag d. 6. september. Ud over navn(e) på detager(e) vil vi gerne vide hvornår du/I vil ankomme. Dette er særligt vigtigt, hvis det bliver fredag.

Hvis du kommer fredag er forplejning for egen regning.

obs.: Deltagelse forudsætter medlemskab af foreningen.