Til SPEZI 2015 pr pedalkraft

Verdens største messe for liggecykler, velomobiler og andre specialcykler er året største chance for at se nyheder på markedet  Det er 20. gang messen afholdes i den lille middelalderby Germersheim,  Det sker i weekenden 25.-26. april 2015.  Se messens hjemmeside : www.spezialradmesse.de

Vi har tidligere organiseret  ture for liggecykler og velomobiler til SPEZI, sidst i 2011.  Andre gange er rejsen foretaget med nattog til Frankfurt eller Mannheim og resten af vejen med cykel.

Det går ikke længere.  Vort elskede nattog CITY NIGHT TRAIN kørte for sidste gang fra København i begyndelsen af november.  Der er altså ikke mere mulighed for at tage cykel/velomobil med i toget til Tyskland. Så må vi jo igen klare hele turen ved egen kraft. Sidste gang overnattede vi på campingpladser og hos Leitra-kunder på ruten.  Flere tyskere sluttede sig til undervejs, og vi ankom som en pæn stor gruppe.

Vi er så småt gået i gang med at planlægge Euro Tour 2015 med SPEZI som mål.  Jimm har foreslået en rute, som ikke afviger meget fra hjemturen sidste gang.   Har du lyst til at deltage i turen, eller har forslag/ønsker til ruten, er du meget velkommen til at komme med dine kommentarer på:

www.velomobile-eurotours.org/forum